Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at kokossukker ikke er low carb, men det smager altså intet mindre end vidunderligt. Og når jeg nu var i gang med at synde, kunne jeg lige så godt gå all in med æbler, mandler (som jeg ikke kan tåle) og piskefløde (som jeg heller ikke kan tåle). Det blev til en lækker æbledessert med de sidste 5 grønne æbler fra haven - fremover skal jeg have fingrene i Ingrid Marieæblerne, der er pakket ned i skuret.
Ingredienser:
150 gram smeltet smør
3 dl mandler kværnet til groft mel
1 dl kokossukker
1 spsk kanel
5 store æbler
1/2 liter piskefløde
1/2 tsk. vaniljepilver
1 spsk. sukrin eller kokossukker
Æblerne skæres i tern og lægges i et ovnfast fad. Smeltet smør blandes med mandler, kanel og kokossukker, hvorefter det bredes ud over æblerne. Det bages i ovnen ved 200 grader i 25 minutter. Fløden piskes til skum med sukrin og vanilje.
Desserten serveres, mens den endnu er lun med kold flødeskum.
Kære Tanja
SvarSletTak for en dejlig blog med mange inspirerende opskrifter! Jeg lavede din blomkålspizzabund i går og fik både 19årige meget skeptiske og 25 årige "ved at være træt af al den sundhed" til at nyde den :D
Jeg har et dilemma som sikkert er meget klassisk; mine omgivelser vs. sukker og glutenfri livsstil. Og det er meget bevidst jeg skriver "vs.". da jeg ofte oplever det som en kamp.
Jeg har nu siden slutningen af sommeren levet fortrinsvist gluten og sukkerfrit. Min krop har aldrig haft det bedre, min hud, fordøjelse og energi er i balance. Det er sket et par gange at jeg har spist et stykke kage ude, med det resultat at jeg har haft mavekramper og været oppustet flere timer efter. Det er som oftest et problem når jeg er ude, hvordan bryder man den inkarnerede norm at hygge = sukker? Jeg er pt nyopereret og ALLE er kommet med chokolade og blomster til mig. Hmm.
Nu nærmer julen sig jo, og d. 24 har jeg intet imod at smage på julekagerne (hvis jeg får lyst), men mit problem er de 23 andre dage i december måned! Min kære gamle mormor er allerede i fuld gang med at bage og hvordan søren afviser man kagefadet uden at såre hendes følelser helt ind i hjertet? For hende er mad (ofte sukker/gluten) = kærlighed. Jeg har flere gange selv bagt lækre sukkerfri kager/knækbrød eller konfekt (ofte inspireret herfra), men hver gang de kommer eller jeg besøger dem, så anses mit bagværk blot som supplement, da hendes jo er "det rigtige" og der forventes at alle tager af begge fade.
Derfor er mit spørgsmål til dig; min krop har intet problem med at mærke efter og sige nej hvis jeg ikke har lyst, men hvordan får jeg min omgangskreds til at droppe lighedstegnene mellem sukker/gluten og hygge/kærlighed???
Kære Anne,
SletDet dilemma har vi vist alle sammen været igennem :-)
Jeg kan kun anbefale, at du kærligt men bestemt siger fra - eventuelt på forhånd. Noget i retning af at ringe et par dage i forvejen og sige "Kære mormor. Jeg kan ikke tåle mel - jeg bliver simpelthen så dårlig af det, så jeg har ikke lyst til at spise det. Jeg ved, du bruger lang tid på at stå i køkkenet og rigtig gerne vil forkæle mig med alle dine lækre sager, og jeg elsker dig for det. Jeg vil nødig såre dig, så jeg håber, du forstår, at det ikke er en afvisning af dig, når jeg medbringer mit eget bagværk og spiser det". Bum!
Stå ved dig selv! Du er den eneste, der kan tolke din krops signaler. Sig fra på en kærlig måde og tag udgangspunkt i dig selv, og hvad du har behov for.
Så kan det aldrig gå helt galt.
Held og lykke!
Kærlig hilsen Tatjana
Hej igen
SvarSletMange tak for dit svar, jeg vil bestemt prøve de formuleringer, de er meget kærlige og vil forhåbentlig åbne til en samtale frem for konfrontation :)
Jeg har dog observeret at det er nemmere at fravælge gluten end sukker, oplever du også det? Det er som om det er nemmere for min omverden (inkl bedsteforældre) at acceptere, at jeg har svært ved at fordøje gluten, eftersom det mere er en "lægelig" årsag, hvor sukker jo er "en naturlig del af hyggen." Jeg oplever i hvert fald at det er svært for mig at argumentere mig ud af sukkerholdige madvarer uden at være på slankekur, hvilket jeg ikke er, min krop har bare ikke brug for sukker :P
Du kan tro, jeg kender det! Og det bliver endnu værre, når man også takker nej til frugt - det forbinder folk jo med noget virkelig sundt.
SletSom regel spejler andre menneskers reaktion ens egen usikkerhed, så stå fast, vær sikker i din sag og sig kærligt fra - på et tidspunkt vænner de sig til det :-)
Kærlig hilsen Tatjana
He he, det har jeg også prøvet! Så sent som i dag takkede jeg nej til aftenens frugt tallerken, hvilket min mor var meget uforstående overfor, nu havde hun jo lavet sunde snacks. Jeg spiser dagligt frugt, men begrænser det til 1 stk. Hvad er dine bevægegrunde for at udelade frugt? Er det kulhydraterne/frugtsukkeret der påvirker dit blodsukker negativt?
SvarSletJa, selvom jeg gør mig meget umage, skal der ikke ret meget til at få mit blodsukker ud af kurs - og så får jeg lyst til at spise noget mere sødt :-)
Slet